
“Mennesket forandrer sig; ikke når det forsøger at blive, hvad det ikke er, men først når det bliver, hvad det er“
- Arnold Beisser, Forandringens Paradoks
Oplever du dig…
trist og mangler at kunne sætte ord på, hvad der præcis nager dig
fanget af tanker om det, som du burde gøre eller burde blive bedre til
begrænset af usikkerhed og lavt selvværd
deprimeret og at livet gør ondt
utryg eller angst i hverdagen
fanget af konflikter i familien, blandt kolleger eller venner
modløs pga. tab af familiemedlem, en nær ven eller arbejde
nysgerrig på dig selv og ønsker du at leve efter dine inderste værdier
Ovenstående er eksempler OG du har garanteret dine egne tanker og overvejelser. Mennesker søger oftest terapi, når de oplever sig udfordret eller at noget i livet opleves besværligt. Det har brug for et andet menneske - en terapeut - at snakke med. Det menneske, der kommer i terapi, har brug for at opdage noget nyt om sit forhold til sig selv og verden. Denne nye indsigt, kan mennesket bruge til at hjælpe sig selv med at få det bedre. Jeg skaber et trygt og tillidsfuldt rum, hvor denne opdagelsesproces kan udfolde sig.
Du er altid velkommen til helt uforpligtende at ringe til mig, for at vende dine tanker og overvejelser, før du beslutter dig for terapi.